Grinet & Døden

et musikalsk portræt af Halfdan Rasmussen om venskab, loyalitet, kærlighed, krig og modstand, 2015

Halfdan Rasmussen er hædret, elsket og beundret for sine børnerim og remser og er med de lettilgængelige »Tosserier« et nationalt ikon. Et møde med Halfdan er let, legende og med et smil på læben.Sådan er fortællingen. Det Flydende Teaters musikdramatiske forestilling tager fat et andet sted.

Vi går tilbage til 2. Verdenskrig til Halfdans møde med sin kommende hustru og forfatter Ester Nagel og digteren Morten Nielsen. Mødet med de to sætter for alvor Halfdans store dilemma på spidsen: Skal han leve for at skrive eller skrive for at leve?

»Grinet & Døden« er det hidtil ufortalte Halfdan-portræt.

på scenen skuespillere LISE LAUENBLAD, THOMAS BANG & PELLE NORDHØJ KANN samt musikerne HANNA ENGLUND & MARIE LOUISE VON BüLOW &
ELVERHØJKORET
(på Furesøen)
dramatiker LINE MØRKEBY
instruktør ROLF HEIM
komponist JEANETT ALBECK
scenograf JOHANNE EGGERT & REBEKKA BENTZEN

Anmelderne skrev:

“Halfdan Rasmussens ungdomssplittelse mellem Morten Nielsens modstandskamp og Ester Nagel Rasmussens skriveglæde er blevet til vellykket sommerteater hos Det Flydende Teater […]det er organisk og smukt og herligt selvfølgeligt. […]“
Anne Middelboe Christensen, Information

Læs Annelis Kuhlmanns minutiøse anmeldelse i Peripeti her


Stærk og livsklog komedie om digterne Halfdan Rasmussen og Morten Nielsen […] Thomas Bang er kær som den skrutryggede Halfdan med bukserne helt oppe under armhulerne af lutter befippelse, Pelle Nordhøj Kann stærk som den kompromisløse kulturdesperado Morten, og Lise Lauenblad forener Esther med saftigdrilsk sødme.
Ud på Furesøen vugger vi med vemodigt-smukt akkompagnement i bagstavnen – og det forunderlige er at bådfarten, den beskedne plads, de få rekvisitter og det totale fravær af scenisk illusion ikke virker distraherende, men tværtimod befordrende for historien.
Der opstår en forunderlig stemning, en slags tidslomme, som fortætter Line Mørkebys glimrende tekst, der vittigt leger med halfdanske rim og krigstidens vendinger. Instruktøren Rolf Heim supplerer med masser af krop og energi, så båden formelig sitrer af li
denskab, drømme og savn.
Henrik Lyding, Jyllands-Posten

Stemningsfuldt litterært trekantsdrama om modstandskamp og børnerim.
Klaus Rothstein, Weekendavisen


“Grinet & Døden er teater, hvor alle led i kæden hænger fornemt sammen. Scenografien på Furesøen udnyttes fint med korets indskud (Elverhøjkoret), og det intime rum på båden er relevant som ramme for fornemt kammerspil af de tre skuespillere, Lise Lauenblad, Thomas Bang og Pelle Nordhøj Kann. Sagt på nudansk, så spiller de ”røven ud af bukserne” lige for næsen af publikum. Og uden at man egentlig bemærker det, har den ledsagende musik bidraget til at understrege de skiftende stemninger. Veludført af de to musikere Marie Louise von Bülow og Hanna Englund og smukt komponeret af Jeanett Albeck.”
Carl Otto Dethlefsen, Det Grønne Område


”Der bliver også spillet kækt og ligefremt med Lise Lauenblad som en absurd direkte dejlighed overfor de modsætningsfyldte drengevennner, Thomas Bang og Pelle Nordhøj Kann. Johanne Eggert og Rebekka Bentzen har klædt både dem og kormedlemmerne skægt på, og i agterstavnen udgør Hanna Englund og Marie Louise von Bülow en charmerende duo, der spiller Jeanett Albecks indtagende og sangbare melodier, undertiden med skuespillerne som assisterende musikere.
Det hele er en god sommer
fornøjelse, iscenesat med den gnist af galskab, der må i brug, når scenen er en turbåds smalle gange …”
Knud Cornelius, Dagbladet Roskilde


“Det går voldsomt og hidsigt til, dette kæreste- og venne-drama. Vi får en stærk historie fortalt i Line Mørkebys formuleringer. […] Skismaet i hans sind har Thomas Bang fine udtryk for. Instruktøren Rolf Heim ligeledes. Som sådan er ’Det Flydende Teater’s forestilling et godt og interessant bidrag til at belyse en digter og hans værk, der er blevet kært folkeeje på ret ukendte præmisser.”
Gregersdh.dk


Den overraskende historie om Danmarks kæreste børnebogsforfatter fortælles i ’Grinet og døden’ af Det Flydende Teater. Glem alt om børnerim og fjolleremser, og forbered dig på et trekantsdrama mellem den unge Halfdan, forfatteren Ester Nagel, og digtervennen Morten Nielsen. […] Lise Lauenblad, Thomas Bang og Pelle Nordhøj Kann fortæller en rørende og enkel historie om forholdet mellem kunst, liv og kærlighed.”
Kristian Husted, Politiken


[…] årets sommeroplevelse
forbrugermania.dk


@